top of page
Portræt2.jpg

For virksomheder

Jeg tilbyder fotografering på jeres lokation. Opstartpris for kørsel og opsætning af studie er 1500 kr plus 500 kr per medarbejderportræt for de første 10 medarbejdere og herefter 300 kr per yderlig medarbejder. Alle portrætter leveres i farve- samt sort/hvid. Kontakt mig for detaljer og læs nedenfor, hvordan det foregår i praksis.

  • Skal vi forberede noget?
    Jeg skal bruge et mindre lokale eller område til selve fotograferingen. 10 kvm er nok. Det er også en god idé at have en tidsplan for de personer, der skal have taget deres billede. Afsæt ca. 10 minutter pr. person.
  • Hvordan skal medarbejderne forberede sig?
    Vælg tøj, der afspejler virksomhedens kultur. Undgå distraherende mønstre eller farver, der kan trække opmærksomheden væk fra deres ansigt. Men det vigtigste er, at de er sig selv. At få skabt en afslappet stemning og et godt resultat er mit job.
  • Hvordan fungerer udvælgelsen?
    Det gør vi på stedet. Billeder udvælges på tablet/laptop. Hver enkelt medarbejder bliver inddraget i udvælgelsen af netop deres portræt. På den måde kan de vælge præcis det billede, de føler repræsenterer dem bedst. Jeg kommer gerne med input, men den endelige beslutning ligger altid hos medarbejderen.
  • Hvor lang tid går der, før vi har billederne?
    Jeg bestræber mig efter mindre end en uge, højst to uger ved større antal. Dette afhænger selvfølgelig af min kalender, men det er hvad I skal forvente.
  • Hvor meget koster det?
    Der er et startgebyr på 1.500 kr. for transport og opsætning af studie på jeres adresse. De første 10 billeder koster 500 kr hver, og hvert ekstra billede koster 300 kr derefter. For at give priseksempler: 10 medarbejdere koster 6.500 kr. 20 medarbejdere koster 9.500 kr. 50 medarbejdere koster 18.500 kr. Disse priser er inklusive alt, men ex. moms.
  • Hvad hvis vi har brug for et ekstra billede eller to?
    Jeg har mit studie i Bagsværd lidt uden for København. Hvis jeres medarbejdere kan komme der, kan jeg tage deres portræt i de omgivelser. Prisen er 500 kr per portræt. Ingen opstartgebyr.
  • Hvorfor skal vi vælge dig?
    Jeg tilbyder to ting, som de fleste andre ikke gør: Jeg redigerer hvert eneste billede grundigt og foretager ikke kun hurtige justeringer af farver og kontrast. Alle fotos bliver gennemset og redigeret professionelt. Derudover leverer jeg alle fotos i både farve og sort/hvid. Dette kan være særdeles nyttigt til professionelt brug.
  • Hvilken slags billeder kan vi forvente?
    Det bedste svar er at kigge på min side. Dette er min stil, og I kan forvente, at jeres medarbejderbilleder kommer til at se præcis sådan ud. Jeg lægger meget arbejde i redigering og i at skabe et homogent visuelt udtryk, som sender et professionelt budskab.
  • Har vi fuldt ejerskab over billederne?
    Ja. Alle intellektuelle rettigheder ejes 100% af jer, og I kan bruge billederne i enhver sammenhæng, det være sig online, på print, i præsentationer osv. Jeres billeder vil aldrig blive brugt af mig uden jeres udtrykkelige samtykke, og de vil aldrig blive solgt videre til tredjepart. Billederne leveres digitalt i høj opløsning, så de kan bruges i enhver sammenhæng.
  • Dækker du hele Danmark?
    Jeg dækker Sjælland og Lolland-Falster. Ved større job (20+ ansatte) kører jeg over hele landet. Der vil være et ekstra transportgebyr på 500 kr for Fyn og 1.000 kr for Jylland.
Portræt3_edited.jpg
bottom of page